Svar på henvendelser fra kunder i Skævinge
E.ON har i den seneste uge modtaget en række mere eller mindre enslydende henvendelser fra fjernvarmekunder i Skævinge, primært fra Bombakken.
Som det fremgår af henvendelserne, har E.ON netop udsendt nye priser for varmeårene 2009/10 og 2010/11 til alle kunder i Skævinge. For et gennemsnitlig hus i Skævinge falder prisen med 12% i varmeåret 2009/2010, men stiger så i varmeåret 2010/11 med 18%. Da selve prisberegningsmetoden (fordeling mellem faste og variable priser) er blevet ændret efter anvisning af Energitilsynet, vil den konkrete ændring i den samlede pris variere fra kunde til kunde afhængig af beboet areal og forbrug. Stigningen skyldes primært en stigning i brændselsomkostningerne (lavere indtægter på salg af el og øgede udgifter til naturgas), herunder øgede brændselsafgifter.
De nye priser reflekterer helt og holdent Energitilsynets ønske til beregningsmetode, herunder især fordelingen mellem faste og variable omkostninger og priser. Energitilsynet har endnu ikke taget stilling til omkostningsniveauet og dermed prisniveauet, og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvornår en sådan stillingtagen vil foreligge. E.ON har derfor valgt at lade disse nye beregningsprincipper og dermed priser komme kunderne til gode nu, da de nye priser også øger det efterspurgte incitament til at spare på varmen.
Priserne følger i øvrigt principperne i Varmeforsyningsloven og afspejler omkostningsniveauet. En yderligere prisreduktion ville have skabt en underdækning, der så skulle indregnes i priserne det efterfølgende år.
Ingen kommentarer
RSS feed for comments on this post.
Beklager, du kan ikke skrive kommentarer i øjeblikket.