nov
10
2009

Opsigelsesfristen i alle distributionsområder forlænges til den 1. februar 2010

I de Almindelige Leveringsbetingelser for levering af fjernvarme står der, at man kan melde sig ud af et fjernvarmenet med 18 måneders varsel inden indgangen af et varmeår. Det betyder, at man skal sende sin udmeldelse inden den 31. oktober, hvis varmeåret går fra 1. maj til 1. maj, og inden den 30. juni, hvis varmeåret går fra 1. januar til 1. januar.

Som tidligere meddelt har E.ON anket Energitilsynets påbud angående beregning af udtrædelsesgodtgørelse til Energiklagenævnet. Energiklagenævnet har givet E.ON medhold i, at anken skal have opsættende virkning. Det betyder, at udtrædelse indtil videre skal ske på de vilkår, der har været gældende hidtil. Da E.ON håber, at Energiklagenævnet vil træffe en endelig afgørelse inden årets udgang, har vi valgt at forlænge opsigelsesfristen for alle distributionsområder til den 1. februar 2010. Så snart Energiklagenævnets afgørelse foreligger, vil vi informere vores kunder om indholdet af afgørelsen og eventuelle ændringer i forhold til de nugældende regler.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte vores Kundecenter på telefon 70 27 05 77 eller via mail kundecenter@eon.dk.

Med venlig hilsen

E.ON Kundecenter

Written by kim in: Uncategorized |

1 kommentar

  • keld.olsen

    Spørgsmål til overstående artikel.
    Kan man som privat person opsige sit fjernvarme?
    Eller er det hele foreningen der skal melde sig ud.

    Kommentar | november 11, 2009

RSS feed for comments on this post.

Beklager, du kan ikke skrive kommentarer i øjeblikket.

Powered by WordPress | Aeros Theme | TheBuckmaker.com WordPress Themes