Sidste nyt fra Connie Hedegaard
Jeg kan oplyse, at Energitilsynet – som er den myndighed, der fører tilsyn med varmepriser – har en verserende sag om flere af E.ONs værker. Energitilsynet oplyser følgende, hvortil jeg henholder mig:
”Energitilsynet har af egen drift har taget spørgsmålet om E.ON Varme Danmark ApS prisfastsættelse op til vurdering. Det er blandt andet sket på baggrund af en række henvendelser til Energitilsynet om sagen. Energitilsynets sekretariat indhenter aktuelt oplysninger til brug for sagsbehandlingen og vil på baggrund heraf forelægge en redegørelse for Energitilsynet. Sekretariatet tilstræber en så hurtig sagsbehandling som muligt. Sagen er imidlertid ganske kompleks og en afgørelsessag indebærer partshøring m.v. På det foreliggende grundlag ventes derfor en afgørelse i forsommeren 2009.”
Med venlig hilsen
Connie Hedegaard
Ingen kommentarer
RSS feed for comments on this post.
Beklager, du kan ikke skrive kommentarer i øjeblikket.