Spørgsmål.: ”Jeg forventer at se underbilag og i det kunne aflæse hvor meget evt. underskud var da jeg 6.4.2006 overtog mit hus på Bombakken, i Skævinge.”
Hvis I ikke vil give mig det, hvorledes forventes det at forbrugerne bare acceptere jeres opgørelse udad den bare ingen ting.??
Spørgsmål.: ” Udover godtgørelsen skal der i forbindelse med ophøret af varmeforsyning også betales, E.on omkostninger til afbrydelse/afpropning af stikledning ved hoved-/fordelingsledningen, samt nedtagning af måler og andet, som tilhører E.on, cirka 4.000 kr. ekskl. moms, hvilket svare til en timepris på 533,- + moms ved 7½ times arbejde, hvorledes skal dette forstås? Hvor lang tid afsættes til en sådan nedtagning? Sat i relief til tidligere fremsendte spørgsmål som ikke er besvaret endnu.”
Jeres besvarelse/opgørelse heraf må kunne gøres mere specifik.
Spørgsmål.: ”Mht. omkostningerne forholder det sig som jeg oplyste i dag, at E.ON Varme Danmark ApS ikke har ansat personale, at alt købes gennem moderselskabet?”
Hvorledes kan vi som forbruger se at varmeforsyningslovens § 28b overholdes?
Spørgsmål.: ” 18 Måneders opsigelse, er det lovligt, jeg formoder I vil dokumentere at en offentlig myndighed har godkendt dette?!”
Hvorfor svare I ikke blot på mit spørgsmål? Offentlig myndighed som har godkendt jeres opsigelsesvarsel!
Spørgsmål.: Hvorledes stiller E.on sig til at et bestyrelsesmedlem udtaler citat: ”Prisen på fjernvarme har været kunstigt lav i Skævinge, siger byrådsmedlem Dan Riise, som mener, at fjernvarme problemerne blev grundlagt at Konservative og Socialdemokraterne i det gamle Skævinge byråd.”
I samme artikel står der citat: ” EON Varme Danmark skal overholde varmeforsyningsloven. Den kræver, at faste omkostninger skal pålægges faste tariffer. Derfor har man været nødt til at hæve de faste tariffer. Det store problem i Skævinge er, at prisen har været holdt kunstigt nede, og derfor bliver prisstigningerne meget voldsomme,” siger Dan Riise.”
spørgsmål med, om hvorvidt varmeforsyningslovens § 23f er overholdt da I køber fjernvarmenettet af NESA. Situationerne er jo som du helt klart ved, at vi bruger har forkøbsret ved evt. afhændelse af fjernvarmenet.
SVAR.:
Dit 1. spørgsmål drejer sig om underbilag. Vi mener fortsat ikke, at vi har pligt til at udlevere disse. Men vi står naturligvis inde for, at omkostninger, som E.ON Varme har afholdt / afholder, er nødvendige sådan som varmeforsyningsloven kræver.
Dit 2. spørgsmål går på, hvorfor afpropning koster ca. kr. 4.000.
Først skal der indhentes gravetilladelse via Ledningsejerregistret for bekræftelse af, at der ikke er andre ledninger i det pågældende område (el, gas, tele og fibernet, lokal antenne, vand, kloak). Evt. el-ledninger markeres med bånd. Der skal rekvireres gravemaskinefører og smed. Når en stikledning skal afproppes, skal der bruges en gravemaskine (med maskinfører). Inden der graves skal der tages hensyn til fliser, bed mv. og placering af ledning verificeres. Når der er gravet ud, skal stikledningen fanges. Derpå skal smeden aftappe vand (røret skal tømmes for fjernvarmevand). Røret skal derpå skæres over, og ny ende-muffe skal fyldes med isoleringsskum og svejses på. Der skal fyldes med grus lige omkring røret (for at sikre, at der ikke er skarpe sten omkring røret, hvis jorden sætter sig). Endelig skal udgravningen dækkes til igen og stampes. Fliser, bed mv. skal retableres. Gravemaskinen skal køres bort (transport). Pladsen skal endelig rigges af (afmærkningsbånd mv.). Gravemaskine, elgenerator mv. skal pakkes sammen.
Normalt plejer det at foregå sådan, at gravefolkene kommer om morgenen, og smeden støder til, når der er gravet ud. Da der med andre ord skal to mand på arbejdet plejer det at passe med 6-7 timers arbejde, hvortil kommer transport. Det tager derfor sjældent mindre end en dags tid. Dertil kommer adm. ved indhentning af nødvendige oplysninger i ledningsejerregistret. Derfor er de gennemsnitlige omkostninger som anført ovenfor, der bygger på, at hele øvelsen finder sted uden uforudsete ting under arbejdet.
Med hensyn til dit 3. spørgsmål skal jeg igen henvise til lovens § 28 b. Igen står vi naturligvis inde for, at loven overholdes. Men jeg kan dog ikke svare dig på, hvordan vi skal sætte dig i stand til at forvisse dig om, at vi overholder loven.
Med hensyn til opsigelsesvarslet (dit spørgsmål 4) mener jeg, at vi allerede har besvaret dette i brevet af 20. oktober 2008 til dig. Der henvises derfor dertil.
Med hensyn til dit 5. spørgsmål vedr. Dan Riise giver citatet ikke anledning til særlige bemærkninger.
Med hensyn til dit seneste spørgsmål af 8.11.2008 vedr. forkøbsretten i lovens § 23 f, er det vores opfattelse, at Nesa iagttog forkøbsretten som de skulle. Jeg vedlægger brev af 10. juni 2004 fra Nesa til forbrugerne i Skævinge
Beklager, du kan ikke skrive kommentarer i øjeblikket.