okt
22
2008

Læserbrev fra hip.dk.: EON-farcen fortsætter Sjælland-rundt

Først var der Præstø, så Slagslunde, så Skævinge og nu er både Terslev-Ørslev ved Ringsted og et område i Nykøbing Sj. Alle er ramt af samme sygdom med voldsomme prisstigninger til følge.Siden borgermødet i Skævinge d. 10. september er yderligere to barmarksværker blevet ramt af voldsomme prisstigninger magen til dem vi har oplevet her i Skævinge. Det har givet anledning til at stille EON en række spørgsmål som stadig står ubesvaret hen. Hvad kan vi forvente os af priserne i fremtiden? Vil det nogensinde lykkedes EON at drive et fjernvarmeværk, hvor forbrugerne har rimelige priser set udfra landsgennemsnittet?

I Meløse/St. Lyngby leverer det lokale forbrugerejede fjernvarmeværk fjernvarme til ca. 1/3 af hvad vi skal betale herude i Skævinge. Faktisk er det i mine øjne lidt af en gåde, at Meløse-St. Lyngby Fjernvarmeværk er én af landets billigste ifølge Energitilsynets seneste statistik fra august. Værket ligner på mange måder Skævinge Fjernvarmeværk, med gæld i værket på samme måde som vi har i Skævinge og bygget i 90’erne. Ordet stordriftsfordele er meget brugt fortiden, derfor kan det undre  at multinationale EON ikke kan fremvise noget der leder tankerne hen imod stordrift, når det skal koste så meget at drive værket alene i faste udgifter. Måske skulle personaleløse EON Varme overveje at købe sine ressourcer til drift, vedligeholdelse og administration hos Meløse/St. Lyngby Fjernvarmeværk frem for at købe den af EON Danmark. Eller er gennemfaktureringsprisen bare skruet kraftigt op?

 

Sagen herude er ikke enestående, det er nøjagtig samme scenarier, som ses på de øvrige EON-værker.  Ligenu mangler blot Frederikssund og Kelleris, at få forhøjet deres priser voldsomt. Hvornår mon det sker?

 

Frustrationen er stor herude. Vi har meget svært ved at få øje på det ”det lys”, som EON nævnte ved seneste møde. Når man hører om Meløse/St. Lyngby Fjernvarme, så bliver man lidt sørgmodig over, at over at et flertal i Skævinge Byråd overhovedet byggede værket, i stedet for at tilslutte sig Hillerøds fjernvarmeforsyning, samt at en del af det gamle Skævinge Byråd valgte at frasælge værket til NESA. Ville vi have stået bedre hvis vi ikke havde solgt værket eller kunne Finn Hansen og Socialdemokraterne se at hvor det bar hen?

Written by kim in: Medieomtale |

Ingen kommentarer

RSS feed for comments on this post.

Beklager, du kan ikke skrive kommentarer i øjeblikket.

Powered by WordPress | Aeros Theme | TheBuckmaker.com WordPress Themes