sep
26
2008
--
sep
24
2008
--

Ørslev-Terslev varmeværk

Sjællandske Vordingborg | 24.09.2008 | 1. sektion | Side 17 | 324 ord | artikel-id: e13b6c05

Torsdag aften klokken 19 vil Terslevs og Ørslevs befolkninger formentlig strømme til Terslev Forsamlingshus, for at danne fælles front imod den uhyrlige prisstigning, som er dumpet ind ad brevsprækkerne fra det svenskejede, multinationale energifirma E.ON, som ejer Terslev Varmeværk og herudover har 35 millioner kunder.

- Min mor bor i en lavenergi ældrebolig. Da hun flyttede ind lovede bygherren, at den årlige varmeudgift blev 8.000 kroner. I dag betaler hun knap 13.000 kroner, men det er ikke meget i forhold til de 25.000 kroner, E.ON mener, hun skal betale fremover. Det er vanvittigt, konstaterer Gitte Berg, som også selv bor i Terslev.

- Jeg har regnet mig frem til, at min husstand stiger fra 20.000 til 33.000 kroner årligt. Jeg aner ikke, hvor de penge skal komme fra, siger Gitte Berg.

(mere…)

Written by mark in: Medieomtale |
sep
22
2008
--

Fejl og mangler i fjernvarmeværkernes grundlag for priserne

18. December  2007
Fejl og mangler i fjernvarmeværkernes grundlag for priserne

Energitilsynets screening af 451 fjernvarmeværker viser, at fjernvarmeværkerne generelt ikke budgetterer og efterviser fjernvarmepriser i overensstemmelse med kravene i varmeforsyningsloven.

Energitilsynet har – som led i tilsynet – i 2007 screenet 451 fjernvarmeværkers grundlag for fjernvarmepriserne. Kun 14 er fundet fejlfri, mens der er forskellige fejl og mangler i resten. Det er endnu for tidligt at sige noget om konsekvenserne af de fundne fejl og mangler. Det kræver flere oplysninger og en grundig analyse af det enkelte budget og regnskab.

Det er ikke acceptabelt, at varmesektoren har så dårligt et kendskab til reglerne i varmeforsyningsloven. Jeg vil tage kontakt til Dansk Fjernvarmes formand med henblik på en drøftelse af situationen og drøfte handlinger udtaler Energitilsynets formand Uffe Bundgaard-Jørgensen.

(mere…)

Written by mark in: Myndighederne |
sep
19
2008
--

Ministerhenvendelse om fjernvarmepriser i Skævinge

Vedr. henvendelse til ministeren om fjernvarmeprisen i Skævinge,
Du/I har tilsendt klima- og energiminister Connie Hedegaard en mail om fjernvarmeprisen i Skævinge. Klima- og Energiministeren har anmodet Energistyrelsen om at forestå besvarelsen.
Energitilsynet er den myndighed, som behandler klager over varmepriser og faste afgifter. Energitilsynet oplyser, at der er en verserende sag om netop varmeprisen og størrelsen af den faste afgift i Skævinge. Det oplyses, at der vil være en redegørelse herom til oktober eller november i år. Energistyrelsen har derfor videresendt din/jeres henvendelse til Energitilsynet, som vil besvare henvendelserne, når redegørelsen foreligger.
Venlig hilsen
Ole Odgaard
Fuldmægtig

(mere…)

Written by kim in: Myndighederne |
sep
17
2008
--

Fjernvarmekunder går til ministeren

Vrede fjernvarmekunder i Skævinge skriver til energiminister Connie Hedegaard. Massive prisstigninger i Skævinge er i direkte strid med regeringens energipolitik, mener de
De utilfredse fjernvarmekunder i Skævinge forsøger sig nu med et brev til klima- og energiminister Connie Hedegaard (K). Håbet er at vække regeringens og folketingets interesse for de massive prisstigninger, som energiselskabet EON Varme Danmark har pålagt forbrugerne, fordi fjernvarmeværket i Skævinge giver store underskud.
I følge fjernvarmekunderne bør ministeren gribe ind, fordi situationen i Skævinge går stik mod intentionerne i regeringens energipolitik. EON Varme Danmark har ændret betalingsmodellen, så det faste abonnement nu udgør en langt større del af betalingen. Det betyder, at nogle forbrugere er steget fra cirka 6000 kroner i årligt abonnement til cirka 11.500 kroner. Da prisen på de variable udgifter samtidig er faldet, så straffer man nu dem, som sparer på energien, konstaterer fjernvarmeforbrugerne:

(mere…)
Written by kim in: Medieomtale |
sep
12
2008
--

Åbent brev til Energiministeren fra Ørslev/Terslev

Til Klima- og Energiminister Connie Hedegaard

Jeg har med stor interesse, via pressen, erfaret, at der for øjeblikket pågår drøftelser mellem Dem og Socialdemokratiets energipolitiske ordfører Mette Gjerskov, vedrørende landets barmarks-værker.

Som borger og fjernvarmekunde i Ørslev-Terslev håber jeg, at der vil komme noget konkret ud af drøftelserne i form af en økonomisk redningsplanke til de kraftvarme-værker, der som vores døjer med massive underskud, hvilket medfører udskrivning af urimeligt store varmeregninger, som utvivlsomt kan og vil medføre økonomisk ruin/tvangsauktion for mange af de svagest stillede, primært pensionisterne og de unge, nyetablerede børnefamilier. (mere…)

Written by admin in: Breve |
sep
11
2008
--

Derfor er der underskud på fjernvarmen

Gamle og nye investeringer i fjernvarmenettet skal betales af kunderne.

Lagt på nettet: 11. September 2008 23:22

Skævinge: Skævinge Fjernvarme har en gæld på omkring 35 millioner kroner.
Den er opstået, da varmeværket blev bygget og de nye kunder blev tilsluttet uden at betale en tilslutningspris, der svarede til investeringerne. I flere år var prisen for varme også fastholdt på et bestemt niveau, selv om prisen på olie og gas var stigende. Begge dele har opbygget et underskud i fjernvarmeværket som nu skal betales af kunderne.
- Gælden stammer fra byninger, kedelanlæg, motorer, fjernvarmerør og de rør, der skal lægges i områder med nye udbygninger. Vi kan afskrive gælden over en periode på 25 år, men der opstår yderligere gæld, hver gang der laves nye investeringer og hvis man opkræver en varmepris, der ikke dækker de aktuelle omkostninger til olie eller gas, fortæller businessmanager Henrik Rasmussen fra varmeafdelingen hos E. ON. Danmark.
- I modsætning til andre fjernvarmeanlæg, så har kunderne i Skævinge betalt intet eller et meget lille indskud ved indtrædelsen. Den aktuelle investering dengang var på 30.000-50.000 kroner, men man valgte ikke at betale indskud. Derfor har værket altid været dybt forgældet. Nu forsøger vi at optimere driften, så prisen bliver lavest mulig for forbrugerne, siger Henrik Rasmussen.
due

http://www.dagbladetonline.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20080912/LN_HILLEROED/24302579&Profile=3000

Written by mark in: Medieomtale |
sep
11
2008
--

Kunder hænger på underskud

Skævinge Fjernvarme har et underskud på 35 millioner kroner, som kunderne skal betale over varmeprisen. Flere overvejer at melde sig ud af fjernvarmeforsyningen.

Lagt på nettet: 11. September 2008 23:22

Skævinge: 600 fjernvarmekunder i Skævinge hænger på den gamle gæld på 35 millioner kroner, som Skævinge Fjernvarme har oparbejdet siden værkets start i 1990erne.
Det får flere til at overveje at melde sig ud af fjernvarmeforsyningen og få varmt vand og varme fra andre energikilder, men den løsning er ikke så ligetil. For det første skal Hillerød Kommune give dispensation til at husejerne i Skævinge indretter sig med alternative energikilder og dernæst skal der købes et nyt anlæg til det enkelte hus, men de fjernvarmekunder, der bliver tilbage hos fjernvarmen risikerer dermed at få endnu højere varmeregninger, fordi gælden så skal fordeles på færre kunder.


(mere…)

Written by mark in: Medieomtale |
sep
11
2008
--

Kunder vil af med fjernvarmeværk

Høje fjernvarmepriser får kunderne i Skævinge til at overveje at købe sig ud af Skævinge Fjernvarme og finde andre løsninger.

Lagt på nettet: 11. September 2008 23:22

Af Marianne Due

Det er billigere for Kim Hendry fra Skævinge at lægge 50.000-70.000 kroner på bordet for at købe sig ud hos Skævinge Fjernvarme og investere 90.000 kroner i et helt nyt, individuelt varmeanlæg til huset, end at blive ved med at være fjernvarmekunde, og den løsning overvejer Kim Hendry efter markante prisstigninger på varmen.
- Min personlige handlingsplan er at finde 50.000 kroner, så vi kan få lukket det værk. Vi har ældre borgere, der låner penge i deres hus for at betale den høje varmeudgift, siger Kim Hendry.
Det er energiselskabet E.ON Danmark, der ejer fjernvarmeforsyningen i Skævinge. Her lyder forklaringen, at varmeforsyningens gæld på 35 millioner kroner, der skyldes investeringer og højere priser på olie og gas, i årenes løb ikke har været indregnet i varmeprisen.
Det er i øvrigt ikke kun i Skævinge, at fjernvarmekunderne protesterer over højere varmepriser. I foråret var 150 fjernvarmekunder fra Slagslunde til møde med E.ON Danmark, fordi deres varmeudgifter ligeledes havde taget en himmelflugt.

hilleroed.redsj-medier.dk

Hillerød
2. sektion forsiden

http://www.dagbladetonline.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20080912/FORSIDE_FAA/4019714&Profile=3000

Written by mark in: Medieomtale |
sep
10
2008
--

Referat af borgermødet d. 10/9-2008 på Skævinge kro.

  • Tilstede fra EON: Thomas Thrane, Henrik Rasmussen, Tore Harritshøj, Lise Stampe.
  • Repræsentant fra Hillerød Kommune: Jens Lunding, Civilingeniør og projektleder i Teknik Rådgivning Vand, Varme & Spildevand.
  • Initiativtager til Borgermødet: Kim Hendry, Palle Birkefeldt, Birgitte Westphal, Thomas Jørgensen, Jane Lindkvist Jørgensen.
  • Borgere: mellem 180-200 personer.

EON har nogle rammer de skal agerer indenfor. Der har ikke været øget omkostnings priser før og de høje priser afspejler høje omkostninger. Lise Stampe refererede til mødet der var d. 22/4-2008

Og der er ikke sket noget siden dette møde.

(mere…)

Written by kim in: Referater |

Powered by WordPress | Aeros Theme | TheBuckmaker.com WordPress Themes