sep
10
2008

Referat af borgermødet d. 10/9-2008 på Skævinge kro.

  • Tilstede fra EON: Thomas Thrane, Henrik Rasmussen, Tore Harritshøj, Lise Stampe.
  • Repræsentant fra Hillerød Kommune: Jens Lunding, Civilingeniør og projektleder i Teknik Rådgivning Vand, Varme & Spildevand.
  • Initiativtager til Borgermødet: Kim Hendry, Palle Birkefeldt, Birgitte Westphal, Thomas Jørgensen, Jane Lindkvist Jørgensen.
  • Borgere: mellem 180-200 personer.

EON har nogle rammer de skal agerer indenfor. Der har ikke været øget omkostnings priser før og de høje priser afspejler høje omkostninger. Lise Stampe refererede til mødet der var d. 22/4-2008

Og der er ikke sket noget siden dette møde.

EON er et anpartsselskab, hvor varmeforbrugeren har indflydelse via en bestyrelse. Der i Skævinge blev nedsat d. 22/4. Bestående af repræsentanter fra borgerne, kommunen og EON.

EON består af: EON varme a/s, EON produktion aps.

EON er et produktions selskab og et varmeselskab, der ikke kun vil tjene penge men også tænker på langtidsholdbare løsninger og tilfredse kunder.

Årsagen til at fjernevarmen i Skævinge er dyr er, at EON har opkøbt 70 fjernvarmeværker fra NESA. Nogle af disse værker havde/har en meget dårlig økonomi heriblandt Skævinge. Priserne er markedsbestemte og værket bruger naturgas, som også er dyrt brændsel. Der kigges på andre fyrringsløsninger, så der kan fyrre med andet end naturgas, men det forudsætter en god økonomi og det er ikke tilfældet endnu.. Desuden holder energitilsynet øje med fjernvarmeværkerne som er omfattet varmeforsyningsloven.

”Jo flere kunder, jo billigere fjernvarme”

Borgerne er frustreret over at priserne på fjernvarme ikke er blevet billigere, da der er kommet mange nye kunder til og det kan endnu ikke mærkes på regningen. Lise Stampe udtaler, at det havde set værre ud, hvis der ikke havde været alle de nye kunder.

En del kunder er utilfredse med at de skal betale abonnement på m2 der ikke opvarmes med fjernvarme. Lise Stampe for tæller at de regner ud fra de oplysninger de har fra BBR registeret, og det er kunden selv der skal rette henvendelse til EON, hvis der er oplyst færre m2 i BBR end EON har opgivet.

Det har ligeledes været svært for kunderne at sammenligne priser, da der på hjemmesiden og opgives forskellig måleenheder. Dette EON begyndt at ændre på så det bliver ens for alle fjernvarmeværker.

EON Aps. Kommer ud med underskud i år. De er ikke ude på at ”malke” kunderne, men de er interesserede i et godt samarbejde og i at skabe et selskab til gavn for forbrugerne.

Jens Lunding fra kommunen svarede på hvordan man kan komme ud af sin tilslutningspligt på fjernvarme: Man skal skrive et brev til kommunen hvori man begrunder sit ønske om opsigelse og man beskriver hvordan man fremover vil opvarme sit hus Det vil blive taget op på et byrådsmøde hvor politikerne tager stilling til om man må opsige aftalen med fjernvarmeselskabet

Hvad gør vi nu? :

Forslag fra EON:

Vi udbygger den eksisterende gruppe der blev nedsat den 22/4 med repræsentanter fra borgermødet den 10/9.

EON inviterer til møde med gruppen inden nytår og derefter vil de invitere til et stormøde med borgerne i Skævinge efter nytår.

Resume taget af Jane & Birgitte

Written by kim in: Referater |

Ingen kommentarer

RSS feed for comments on this post.

Beklager, du kan ikke skrive kommentarer i øjeblikket.

Powered by WordPress | Aeros Theme | TheBuckmaker.com WordPress Themes