|
Indledning
1. En fjernvarmeforbruger i Skævinge henvendte sig den 25. juni 2001 til Energitilsynet med en generel forespørgsel om regler for prisfastsættelse af fjernvarme, møntet på fjernvarmeprisen i Skævinge.
2. Forespørgslen medførte, at Energitilsynets sekretariat den 20. december 2001 meddelte varmeforbrugeren og NESA for så vidt angår en pr. 31. december 2000 opstået underdækning på 2.536.200 kr., at NESA over for Energitilsynet skulle redegøre for, hvorledes underdækningen forventedes afviklet i den fremtidige fjernvarmepris.
3. NESA havde redegjort for baggrunden for den opståede underdækning, som var, at NESA havde sænket og fastholdt fjernvarmeprisen i en periode, hvor naturgasprisen var steget med 55 %. NESA har oplyst, at underdækningen var opgjort til 1.779.810 kr. pr. 30. april 2002.
4. Den pågældende varmeforbruger har senere over for Energitilsynet fremført flere påstande angående fjernvarmeprisen i Skævinge. Klagepunkterne drejer sig om en prisformel til beregning af fjernvarmeprisen, at den beregnede underdækning blandt andet derfor er forkert, forrentning af underdækningen samt størrelsen af det faste beløb på varmeregningen. På den baggrund, og på baggrund af Energitilsynets afgørelse af 17. juni 2002 i Hjortekær sagen, vil spørgsmålet om afviklingen underdækningen indgå i en samlet bedømmelse af prisfastsættelsen af fjernvarmen i Skævinge.
5. Sagen drejer sig om varmeforsyningslovens prisbestemmelser i § 20, stk. 1, og vedrører prisen for fjernvarme fra NESA Produktion A/S til NESA Varme A/S og prisen for fjernvarmen fra NESA Varme A/S til fjernvarmeforbrugerne i Skævinge.
6. Prisen for fjernvarmen fra NESA Produktion A/S til NESA Varme A/S beregnes ved en prisformel, som indebærer, at hele varmeprisen varierer med prisen på naturgas. Ved leverancerne af fjernvarmen fra NESA Varme A/S til fjernvarmeforbrugerne i Skævinge tillægges i prisen de omkostninger, som der for NESA Varme A/S er forbundet med leverancerne.
7. Af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, følger, at prisen skal være omkostningsbegrundet. Dette er i udgangspunktet ikke tilfældet, når prisen beregnes ved en prisformel, som ikke tager sit udgangspunkt i omkostningerne ved produktionen af fjernvarmen til NESA Varme A/S. Det beror på rene tilfældigheder, såfremt den beregnede pris konkret skulle vise sig at svare til omkostningerne.
8. Selv om prisen beregnes ved en prisformel fremkommer underdækningen som et resultat af forskellen mellem faktiske omkostninger og faktiske indtægter fra anvendelsen af prisformlen. Energitilsynet er derfor ikke enig med klager i, at anvendelsen af prisformlen medfører en forkert opgørelse af underdækningen.
9. Underdækningen forventes ifølge det oplyste af være nedbragt til 968.787 kr. pr. 30 april 2003. Der kan ikke rettes indvendinger imod, at denne underdækning indregnes i fjernvarmeprisen for år 2003/2004.
10. NESA A/S har med reference til Energitilsynets afgørelse i Hjortekær sagen oplyst, at finansieringen af kraftvarmeanlægget i Skævinge er sket på samme måde som kraftvarmeanlægget i Hjortekær, det vil sige ved elprismæssige henlæggelser. NESA A/S havde i Hjortekær sagen fremført, at varmeforbrugerne tilbagebetaler henlæggelserne inkl. en forrentning. I Hjortekær sagen have Energitilsynet afgjort, at henlæggelserne indtil videre skulle tilbagebetales til elkunderne uden forrentning. NESA A/S mener i den foreliggende sag at finde støtte til at foretage forrentningen i tidligere afgørelser fra Elprisudvalget.
11. I afgørelserne godkendte Elprisudvalget på foranledning af henvendelser fra ELKRAFT og ELSAM vedrørende finansieringen af et forsøgs- og demonstrationsprojekt om etablering af decentrale kraftvarmeværker, at elværkerne kunne foretage henlæggelser over elprisen til finansiering af decentrale kraftvarmeværker mod, at varmeforbrugerne senere tilbagebetalte henlæggelserne inkl. en forrentning til elkunderne. NESA A/S har ikke dokumenteret, at NESA var omfattet af ELKRAFTs andel af forsøgs- og demonstrationsprojektet.
12. På baggrund af sagens specielle karakter på dette punkt vil Energitilsynet imidlertid kunne godkende på visse betingelser, at tilbagebetalingen af de elprismæssige henlæggelser til finansiering af kraftvarmeanlægget i Skævinge sker med et tillæg af rente.
13. I de øvrige klagepunkter er der på det foreliggende grundlag ikke anledning for Energitilsynet til at gribe ind over for NESA Produktion A/S og NESA Varme A/S. Klagepunkterne vedrører størrelsen af det faste beløb i prisen for fjernvarme til Skævinge og forrentning af underdækning. Det bemærkes, at Energitilsynet ikke har kunnet konstatere, at NESA Varme A/S i prisanmeldelsen for fjernvarme til Skævinge pr. 1. maj 2002 har budgetteret med en forrentning af underdækning i varmeprisen.
Afgørelse
Det meddeles klager og NESA A/S på vegne af NESA Produktion A/S og NESA Varme A/S,
at Energitilsynet vil kunne godkende, at tilbagebetalingen af de elprismæssige henlæggelser til finansiering af kraftvarmeanlægget i Skævinge sker inkl. en forrentning. Energitilsynet forudsætter, at renten er markedsbestemt og fremstår som en omkostningspost i grundlaget for fastsættelsen af fjernvarmeprisen i Skævinge, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, tilligemed en oplysning i det anmeldte grundlag om størrelsen af årets tilbagebetaling af henlæggelser samt størrelsen af henlæggelsessaldoen, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 1. Energitilsynet forudsætter endvidere, at tilbagebetalingen af henlæggelserne sker ved at foretage afskrivninger på kraftvarmeanlægget. NESA skal efterfølgende oplyse, på hvilken måde henlæggelserne kommer tilbage til elkunderne,
at det er i strid med varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, at prisen for fjernvarme i Skævinge leveret fra NESA Produktion A/S beregnes ved en prisformel som medfører, at hele prisen for fjernvarmen varierer med prisen på naturgas. Energitilsynet pålægger derfor NESA Produktion A/S i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at ændre prisfastsættelsen således, at prisen afspejler det omkostningsmæssige grundlag for produktionen af fjernvarmen. Pålægget indebærer, at der skal foretages fornyet anmeldelse af priser og grundlaget herfor, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 1,
at den underdækning, som resterer pr. 30. april 2003, kan indregnes i fjernvarmeprisen til Skævinge i det varmeår, som begynder den 1. maj 2003, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1,
at Energitilsynet ikke på det foreliggende grundlag finder anledning til at gribe ind over for NESA Varme A/S i klagepunktet vedrørende størrelsen af det faste beløb i prisfastsættelsen af fjernvarmen til Skævinge, ligesom Energitilsynet ikke har kunnet konstatere, at der i fjernvarmeprisen for år 2002/2003 er indregnet en forrentning af underdækningen. Energitilsynet er ikke afskåret fra senere at tage dette spørgsmål op til fornyet behandling.
Sagsfremstilling
14. Klager mener ved egen beregning af varmeprisen at kunne fremvise en anden varmepris end den, som NESA Varme opkræver. Energitilsynet har ved klagers mail af 8. november 2002 modtaget beregningerne.
15. Herudover har klager ved mail af 3. februar 2003 fremført følgende konkrete kritikpunkter af NESA Varmes fastsættelse af fjernvarmeprisen i Skævinge:
- Fjernvarmeprisen beregnes ved prisformel som indebærer, at prisen varierer med prisen på naturgas uanset, at visse omkostninger er naturgasprisen uvedkommende.
- NESA Varme indregner en forrentning af underdækning i varmeprisen.
- Den faste afgift er ikke omkostningsbestemt.
- Underdækningen er derfor beregnet forkert.
16. NESA anmoder om Energitilsynets tiltræden til at fastholde fjernvarmeprisen på samme niveau som i år 2002, indtil underdækningen er indhentet.
17. Med hensyn til fastsættelsen af fjernvarmeprisen i Skævinge har NESA fremført, at finansieringen af fjernvarmenettet i Skævinge er sket på samme vilkår som fjernvarmenettet i Hjortekær, det vil sige med et stående lån med NESA A/S som kreditor og NESA Varme som debitor. I år 2002 er renten på lånet fastsat til 6,75 %.
18. Kraftvarmeanlægget, som leverer varmen, er finansieret som i Hjortekær via henlæggelser over elprisen. Henlæggelserne tilbagebetales ifølge det oplyste til elkunderne inkl. en rente.
19. Vedrørende renten på henlæggelserne mener NESA med henvisning til Energitilsynets afgørelse i Hjortekær sagen at følge tidligere afgørelser fra Elprisudvalget vedrørende elprismæssige henlæggelser foretaget af ELKRAFT og ELSAM i forbindelse med etablering af decentrale kraftvarmeanlæg.
20. Ifølge det oplyste var det Elprisudvalgets opfattelse, at det syntes velbegrundet, at elkunderne, før en egentlig varmeproduktion var mulig, dækkede udlægget i forbindelse med henlæggelser til varmesidens andel af anlæggene samtidig med, at afskrivninger og forrentning, når anlægget var i drift, blev betalt til elkunderne, således at disse set over hele anlæggets levetid fik deres udlæg tilbage med renter.
21. NESA mener, at der ikke er noget grundlag for, at de nævnte afgørelser fra Elprisudvalget kun skulle omfatte egentlige kraftværksselskaber og ikke elselskaber mere generelt. Endvidere mener NESA, at det grundet NESAs hovedaktionærstatus i IFV og Sjællandske Kraftværker i 1990′erne ikke kan have betydning for, om NESA er omfattet af afgørelserne.
Begrundelse
Lovgrundlag
22. I henhold til varmeforsyningslovens § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, forstås ved kollektive varmeforsyningsanlæg blandt andet anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp fra kraftvarmeanlæg og kraftvarmeanlæg med en eleffekt op til 25 MW. Kraftvarmeanlægget i Skævinge og fjernvarmedistributionsnettet er omfattet af varmeforsyningslovens § 2.
23. Af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, fremgår, at kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeværker med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. i priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas, kan indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne.
24. Endvidere kan der efter regler fastsat af økonomi- og erhvervsministeren indregnes driftsmæssige afskrivninger og med Energitilsynets tiltræden henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 2.
25. De nærmere regler for indregning i varmeprisen af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital fremgår af Energiministeriets bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital ifølge lov om varmeforsyning.
26. Varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, bestemmer, at finder Energitilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 a eller 20 b eller regler udstedt i henhold til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling eller betingelser.
27. Varmeforsyningsloven indeholder ikke nærmere regler for, hvorledes de af loven omfattede anlæg skal tarifere fjernvarmeprisen. Tidligere har Gas- og Varmeprisudvalget til stadighed anbefalet, at fjernvarme blev afregnet hos køberne efter et så kostægte princip som muligt.
28. Dette princip betyder, at varmeværkernes faste omkostninger så vidt muligt dækkes af indtægter fra faste afgifter. Tilsvarende at værkernes variable omkostninger dækkes af indtægterne fra forbrugsafregningen.
29. Ved cirkulæreskrivelse af 21. juli 1992 fulgte Gas- og Varmeprisudvalget denne henstilling op med en tilkendegivelse af, at varmeværkerne fra det varmeår, der startede i 1993 uden nærmere dokumentation kunne anvende en tarif for det målte forbrug, der kunne give værket dækning for budgetterede omkostninger til brændselskøb, køb af varme, elektricitet og kemikalier, samt en del af de faste omkostninger. I varmeåret der startede i 1993 kunne værkerne uden dokumentation over for udvalget lade maksimalt 90 % af de samlede omkostninger dække af indtægterne fra afregningen af det målte forbrug (det variable beløb).
30. I det efterfølgende varmeår og indtil videre kan værkerne uden nærmere dokumentation lade maksimalt 80 % af de samlede omkostninger dække af indtægterne fra afregningen af det målte forbrug. Den resterende del – de faste omkostninger – skal dækkes af en forbrugsuafhængig betaling, eksempelvis effektbidrag, abonnementsbetaling og målerleje.
31. Udvalgets hidtidige accept af, at op til 20 % af udgifterne til brændselskøb/varmekøb uden dokumentation kan overføres til dækning gennem den faste afgift, ændres ikke herved.
32. Udvalget havde herved ikke fraskrevet sig muligheden for i konkrete tilfælde at kunne stille krav om en tarifstruktur, der ville medføre en anden fordeling af et værks samlede omkostninger mellem faste og variable afgifter.
33. Energitilsynet har i tidligere sager om beregning af fast afgift taget de af Gas- og Varmeprisudvalget udstukne retningslinier til efterretning.
Hjortekær sagen
34. Energitilsynet traf den 17. juni 2002 afgørelse i sagen om klagen fra Arbejdernes Andels Boligforening afd. 39 i Hjortekær over varmeprisen hos NESA Varme A/S.
35. NESA Varme A/S leverede varme til boligforeningen. Den leverede varme blev købt hos NESA Produktion A/S, som producerede varmen på et naturgasfyret decentralt kraftvarmeanlæg.
36. Energitilsynet vedtog meddele Arbejdernes Andels Boligforening, NESA Produktion A/S og NESA Varme A/S, blandt andet:
- at Energitilsynet finder, at det er i strid med varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, at varmeforbrugerne i AAB afd. 39 betaler en pris for varmeleverancer fra kraftvarmeanlægget, som er fastsat ved en prisformel der medfører, at hele varmeprisen varierer med prisen på naturgas. I henhold til varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, kan der i prisen for varmen fra NESA Produktion A/S indregnes de i lovbestemmelsen nævnte omkostninger, som er foranlediget af varmeleverancerne,
- (og vedrørende beregningen af en substitutionspris) at henlæggelser og afskrivninger, som har finansieret kedlen ved udgiftsførsel i elprisen før ikrafttrædelsen af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, indtil videre tilbageføres uden forrentning ved i de kommende års varmepriser at afskrive afskrivningssaldoen på elkundernes tilgodehavende pr. 31. december 2001. Afskrivningssaldoen pr. 31. december 2001 beregnes som summen af de nævnte henlæggelser og afskrivninger fratrukket samtlige beregnede beløb til forrentning og afskrivning af kedlen fra dennes etableringstidspunkt til 31. december 2001,
- at Energitilsynet finder, at det ikke er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, at der sker forrentning af underdækning i varmeprisregnskabet for NESA Varme A/S,
Elprisudvalgets afgørelser vedrørende ELKRAFTs og ELSAMs henlæggelser i elprisen til etablering af decentrale kraftvarmeanlæg
37. Det daværende ELKRAFT, som var en sammenslutning af de sjællandske kraftværksselskaber, havde den 10. oktober 1986 spurgt Elprisudvalget om, hvorvidt der i elpriserne kunne indregnes henlæggelser til anlægsinvesteringerne på de decentrale kraftvarmeværker på disse investeringers fulde anlægssum.
38. Ifølge referatet fra Elprisudvalgets møde den 15. december 1986 fremgik af ELKRAFTs forespørgsel, at når anlæggenes idriftsættes skulle varmeaftagerne tilbagebetale elsiden deres andel af henlæggelser og afskrivninger samt en forrentning af disse beløb over varmeprisen.
39. Det forelå oplyst, at der var indgået en aftale mellem regeringen og socialdemokratiet om, at et antal decentrale kraftvarmeværker ønskedes indpasset i det samlede elsystem. De decentrale kraftvarmeværker skulle baseres på indenlandsk brændsel såsom naturgas, halm, træflis og biogas. Eftersom erfaringerne med indenlandsk brændsel på kraftvarmeværker var relativt beskedne, var det bestemt, at der skulle etableres et forsøgs- og demonstrationsprogram.
40. Forsøgsprogrammet skulle ifølge referatet omfatte anlæg af forskellige størrelser, teknisk indretning og brændselsanvendelse. ELKRAFTs andel af dette forsøgsprogram var bestemt til 30 MW. ELKRAFTs forespørgsel til Elprisudvalget vedrørte denne andel af forsøgsprogrammet.
41. Elprisudvalget vedtog at tillade, at der i ELKRAFTs afregningspriser for el indregnes beløb til henlæggelser på varmesidens andel af de decentrale kraftvarmeværkers anlægsinvesteringer, der vedrører selve forsøgs- og demonstrationsperioden. Sagen vil være at forelægge udvalget igen inden den videre udbygning af de decentrale kraftvarmeværker finder sted. Ifølge referatet lagde Elprisudvalget herved vægt på, at der var tale om et forsøgs- og demonstrationsprogram.
42. I referatet fra Elprisudvalgets møde den 19. juni 1989 fremgik under Meddelelser fra direktøren, at ELKRAFT i lighed med tilladelsen fra december 1986 havde anmodet Elprisudvalget om at kunne beregne henlæggelser og afskrivninger på den totale anlægssum for de decentrale kraftvarmeværker over elprisen.
43. ELKRAFT havde blandt andet påpeget, at udbygningen af decentrale kraftvarmeværker foregik således, at det ikke var muligt at skelne mellem, hvad der var forsøgs- og demonstrationsprogram, og hvad der var den øvrige udbygning.
44. Efter drøftelse i formandsskabet havde direktoratet meddelt ELKRAFT, at selskabet indtil videre fortsat kunne indregne de samlede beløb til henlæggelser og afskrivninger for de decentrale kraftvarmeværker under forudsætning af, at et eventuelt overskud ved varmeproduktionen tilfaldte elkunderne.
45. Ifølge referatet var ELKRAFT blevet gjort opmærksom på, at der på et senere tidspunkt kunne blive anledning til på ny at tage sagen op, når der var indhentet tilstrækkelige erfaringer.
46. Med hensyn til henlæggelser til decentrale kraftvarmeværker i ELSAM-området, det vil sige i Jylland og på Fyn, havde Elprisudvalget på mødet den 7. oktober 1991 foretaget en 2. behandling af ELSAMs anmodning om tilladelse til at måtte fortsætte med at henlægge over elpriser til varmeinvesteringer i decentrale kraftvarmeværker.
47. Ifølge referatet fra Elprisudvalgets møde fandt udvalget det på baggrund af de nu foreliggende oplysninger i overensstemmelse med elforsyningsloven og afskrivningsbekendtgørelsen, af ELSAM henlægger til varmeinvesteringerne i decentrale kraftvarmeanlæg over elprisen.
48. Udvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at det på det foreliggende grundlag syntes velbegrundet, at elkunderne, før en egentlig varmeproduktion er mulig, dækker udlægget i forbindelse med henlæggelser til varmesiden af de decentrale kraftvarmeværker samtidig med, at afskrivninger og forrentning, når værket er i drift, betales til elkunderne, således at disse set over hele anlæggets levetid får deres “udlæg” tilbage med renter.
Fjernvarmeforsyningen i Skævinge
49. Ved aftale dateret den 27. marts 1995 indgik NESA og Skævinge Kommunale Fjernvarmeforsyning aftale om levering af varme fra et af NESA opført lokalt kraftvarmeanlæg og en kedelcentral til Skævinge Kommunale Fjernvarmeforsyning.
50. I appendiks til aftalen fremgik, at prisen for leverancerne af fjernvarme fra kraftvarmeanlægget blev beregnet ved en prisformel. Varmeprisen blev beregnet ved, at en “basisvarmepris” opgjort pr. 1. marts 1991 blev reguleret med prisudviklingen på naturgas.
51. Ved aftale underskrevet den 1. juni 1999 mellem NESA og Skævinge Kommune købte NESA fjernvarmedistributionsnettet i Skævinge til overtagelse pr. 1. juli 1999. Der var foretaget store investeringer i nettet op til overdragelsen.
52. NESA har etableret NESA Produktion A/S og NESA Varme A/S. Kraftvarmeanlægget er overført til NESA Produktion A/S, og fjernvarmedistributionsnettet er overført til NESA Varme A/S.
53. Af anmeldte priser m.v. for Skævinge Fjernvarme til ikrafttrædelse pr. 1. maj 2002 for perioden frem til 30. april 2003 fremgår, at der for den anmeldte periode er budgetteret med indtægter på 8.225 t.kr. (8.225.200 kr.) De budgetterede omkostninger fordeler sig med 4.759 t.kr. til køb af varme fra kraftvarmeanlægget, 785 t.kr. til administration og vedligehold, samt afskrivninger og renter på 2.691 t.kr. vedrørende fjernvarmedistributionsnettet. Med indtægter fra elproduktionstilskud på 820 t.kr. er der budgetteret med en overdækning på 810 t.kr. til delvis afvikling af den akkumulerede underdækning opgjort til 1.779 t.kr. (1.778.810 kr.) pr. 30. april 2002.
54. Af det budgetterede beløb til afskrivninger og renter på 2.691 t.kr. udgør afskrivninger 1.120 t.kr. og renterne 1.571 t.kr. Der foretages afskrivninger på og forrentning af overdragelsessummen vedrørende fjernvarmedistributionsnettet. NESA har redegjort for, at overdragelsessummen pr. 1. juli 1999 var lig med den efter varmeforsyningsloven afskrivningsberettigede værdi af fjernvarmedistributionsnettet på dette tidspunkt. For år 2002/2003 udgør forrentningen af den med afskrivningerne nedskrevne overdragelsessum 6,25 % ifølge prisanmeldelsen.
55. Det anmeldte budget resulterer i en variabel fjernvarmepris på 295 kr./GJ og et fast beløb på 4.000 kr./år. Begge beløb er inkl. moms. Ca. 85 % af de samlede fjernvarmeindtægter er indtægter fra opkrævning af den variable fjernvarmepris.
Samlet vurdering
56. Energitilsynet har tidligere i Hjortekær sagen fundet det urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at fjernvarmen fra NESA Produktion til NESA Varme til levering til Arbejdernes Andels Boligforening afd. 39 blev afregnet efter en prisformel, som ikke udtrykte omkostningerne ved produktionen af fjernvarmen.
57. Prisen for fjernvarmen fra NESA Produktion til NESA Varme til levering til fjernvarmeforbrugere i Skævinge beregnes efter en tilsvarende prisformel. Prisformlen er konstrueret således, at hele prisen for fjernvarmen varierer med prisen på naturgas og har den svaghed, som tilfældet var i Hjortekær sagen, at prisformlen ikke udtrykker omkostningerne ved produktionen af fjernvarmen, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Det beror på rene tilfældigheder, såfremt den beregnede pris konkret skulle vise sig at svare til omkostningerne.
58. I det mindste skal en prisformel udtrykke omkostningsgrundlaget, herunder afspejle fordelingen af omkostningerne mellem faste og variable omkostningselementer, og i det anmeldte grundlag for prisen skal fremgå hvilke omkostninger med angivelse af budgetterede beløb, som indgår i prisfastsættelsen, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, og de af Energitilsynet i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, udarbejdede anmeldelsesskemaer.
59. Den anvendte prisformel er efter varmeforsyningsloven urimelig, og må føre til, at Energitilsynet i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, pålægger NESA Produktion at ændre grundlaget for prisfastsættelsen således, at prisfastsættelsen bliver i overensstemmelse med varmeforsyningsloven.
60. For så vidt angår forrentning af underdækning er der ikke i budgettet for NESA Varme for år 2002/2003 vedrørende fjernvarmeleverancer til Skævinge indikationer af, at der i prisen er indregnet en sådan forrentning. Energitilsynet fandt i Hjortekær sagen, at det ikke var i overensstemmelse med varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, at der sker forrentning af en underdækning i varmeprisen. Dersom forrentning af underdækning på anden måde skulle have været indregnet i fjernvarmeprisen i Skævinge, vil Energitilsynet kunne skride ind heroverfor med virkning for opgørelsen af underdækningen, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.
61. Bortset fra omkostningsposten køb af varme, kan der ikke på det foreliggende grundlag rettes indvendinger imod grundlaget for fastsættelsen af fjernvarmeprisen fra NESA Varme til fjernvarmeforbrugerne i Skævinge for år 2002/2003.
62. Endvidere kan der på det foreliggende grundlag ikke rettes indvendinger imod størrelsen af det faste beløb på 4.000 kr./år inkl. moms, idet der ikke i omkostningsbudgettet, jf. herved konkret omkostningsbudgettet for år 2002/2003, er fundet forhold, som strider imod en fastsættelse af beløbet i denne størrelsesorden og derfor skulle medføre urimelige priser, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.
63. Underdækningen på 2.688 t.kr. pr. 31. december 2001 er nedbragt til 1.778 t.kr. pr. 30. april 2002. Underdækningen pr. 30. april 2002 svarer til ca. 22 % af de budgetterede indtægter fra de anmeldte priser pr. 1. maj 2002. Der er således fortsat tale om en betydelig underdækning, som vil medføre betydelige prisudsving, hvis den indregnes i priserne over en kort periode.
64. Konkret er underdækningen ifølge det oplyste ikke opstået som følge af underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, men alene et driftsunderskud primært udløst af en stigning i omkostningerne til køb af naturgas i en periode, hvor fjernvarmeprisen var blevet nedsat.
65. Energitilsynet er ikke enig med klager i, at underdækningen er beregnet forkert som følge af, at der er anvendt en prisformel til beregning af fjernvarmeprisen. En underdækning opstår, fordi de faktiske omkostninger i en periode har været højere end de faktiske indtægter.
66. Den budgetterede overdækning i prisen for 2002/2003 på 810 t.kr. svarer til 11 % af de samlede budgetterede indtægter. Med samme indtægts- og omkostningsgrundlag vil en indregning af den resterende underdækning på forventet 969 t.kr. i fjernvarmeprisen for 2003/2004, svare til 13 % af de samlede indtægter i dette år.
67. For indregning over en lang periode taler i udgangspunktet, at indregningen af et underskud i ét år vil medføre betydelige prisudsving. For en kort periode taler, at opkrævning herved sker hos forbrugere, der har fået leveret til en for lav pris.
68. Energitilsynet har i et tidligere tilfælde konkret afgjort, at indregning af underdækning i priserne over en periode på 3 år med lige store beløb ikke var urimelig, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. Afgørelsens prismæssige virkninger var en stigning i fjernvarmepriserne på 7,5 % i to af årene.
69. For indregning af den resterende underdækning på forventet 969 t.kr. i ét år taler, at NESA Varme allerede 2002/2003 har indregnet et tilsvarende beløb i fjernvarmeprisen. Indregning af den resterende underdækning i fjernvarmeprisen for 2003/2004 vil derfor ikke i sig selv medføre noget prisudsving af betydning, og kan derfor ikke anses for at føre til urimelige priser, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.
70. NESAs anbringender vedrørende forrentning ved tilbagebetalingen til elkunderne af foretagne henlæggelser over elprisen til finansiering af kraftvarmeanlægget i Skævinge, sker i forlængelse af Energitilsynets afgørelse af 17. juni 2002 i Hjortekær sagen.
71. Energitilsynet afgørelse i Hjortekær sagen var på dette punkt vedrørende beregningen af en substitutionspris: “at henlæggelser og afskrivninger, som har finansieret kedlen ved udgiftsførsel i elprisen før ikrafttrædelsen af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, indtil videre tilbageføres uden forrentning ved i de kommende års varmepriser at afskrive afskrivningssaldoen på elkundernes tilgodehavende pr. 31. december 2001. Afskrivningssaldoen pr. 31. december 2001 beregnes som summen af de nævnte henlæggelser og afskrivninger fratrukket samtlige beregnede beløb til forrentning og afskrivning af kedlen fra dennes etableringstidspunkt til 31. december 2001.”
72. I begrundelsen for tilsynets afgørelse var nævnt, at der efter varmeforsyningsloven i udgangspunktet måtte kunne stilles krav om, at varmeforsyningsanlægget havde påtaget sig en forpligtelse til at betale en egentlig finansieringsomkostning. Tilbagebetaling til en udefinerbar gruppe af elkunder kunne næppe sammenlignes med en situation, hvor varmeværket indgik i en regulær låneforretning. De beløb, som skulle tilbagebetales til elkunderne, var snarere at sammenligne med ikke anvendte henlæggelser, jf. elforsyningslovens § 100, stk. 1. Hverken § 100 eller lovens § 69 nævner, at ikke anvendte henlæggelser tilbageføres til elkunderne inkl. forrentning.
73. Af Elprisudvalgets afgørelser vedrørende godkendelsen af de daværende ELKRAFTs og ELSAMs henlæggelser over elprisen til finansiering af decentrale kraftvarmeanlæg og senere tilbagebetaling inkl. en forrentning til elkunderne, fremgår af de første afgørelser udtrykkeligt, at afgørelserne vedrører en forsøgs- og demonstrationsperiode.
74. I senere afgørelser meddeles ELKRAFT, at der indtil videre fortsat kunne indregne de samlede henlæggelser og afskrivninger på decentrale kraftvarmeanlæg i elprisen, fordi det ikke er muligt at skelne mellem, hvad der er forsøgs- og demonstrationsprogram, og hvad der var den øvrige udbygning.
75. NESA har ikke dokumenteret, at NESA var omfattet af ELKRAFTs andel af forsøgs- og demonstrationsprojektet vedrørende etablering af decentrale kraftvarmeværker, således at NESA var omfattet af Elprisudvalgets afgørelser.
76. På baggrund af det af NESA rejste spørgsmål om forrentningen og sagens specielle karakter på dette punkt vil Energitilsynet imidlertid kunne godkende, at tilbagebetalingen af de elprismæssige henlæggelser til finansiering af kraftvarmeanlægget i Skævinge sker inkl. en forrentning.
77. Energitilsynet vil derfor kunne godkende, at forrentningen af de elprismæssige henlæggelser til finansiering af kraftvarmeanlægget i Skævinge, ud over beløb vedrørende tilbagebetalingen af henlæggelserne, bliver indregnet i prisen for levering af fjernvarme til varmeforbrugerne i Skævinge, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1.
78. Energitilsynet forudsætter, at renten er markedsbestemt og fremstår som en omkostningspost i grundlaget for fjernvarmeprisen, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, tilligemed en oplysning i det anmeldte grundlag om størrelsen af årets tilbagebetaling af henlæggelser samt størrelsen af henlæggelsessaldoen, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 1. Energitilsynet forudsætter endvidere, at tilbagebetalingen af henlæggelserne sker ved at foretage afskrivninger på kraftvarmeanlægget. Endelig er det en forudsætning, at NESA oplyser på hvilken måde henlæggelserne kommer tilbage til elkunderne.
79. Energitilsynet vil kunne godkende det tilsvarende for kraftvarmeanlægget i Hjortekær.
|
